Børnetur: Theodors Hemmelige Guldskat
Mangler I en anderledes oplevelse for hele familien? Theodors Hemmelige Guldskat måske noget for jer! Her kan i få overblikket over, hvornår Theodor sejler i 2022.
Vores børnetur omhandler, Theodor Schiøtz der for mange år siden gemte en stor guldskat, som havde til formål at hjælpe Odenses borgere, hvis de en dag skulle komme i problemer. Isabella, Theodors tip tip oldedatter, har fået til opgave at beskytte skatten. Men nu har hun brug for jeres hjælp! Gorm Wladimir Kuznetsov, også kaldet Griske Gorm, har fået nys om guldskatten, og har i sinde at stjæle den, så han må stoppes.
Kom med på skattejagt
På dagen vil I tage Aafartens båd fra Munke Mose og jeres skattejagt starter, når I kommer til Fruens Bøge. Nu er det jeres opgave, at knække koden til Guldskatten før Griske Gorm gør det. På sejlturen til Fruens Bøge hører I fortællingen om Theodor, Isabella og Griske Gorm. Så I er helt klar til at lede efter kodeord, når I kommer i land.
I har 1 time til at løse 6 gåder og knække koden til guldskatten, forinden båden sejler jer tilbage til Munke Mose. Det er vigtigt, at I alle er opmærksomme – måske Griske Gorm lurer rundt i Fruens Bøge og leder efter de samme ledetråde som jer – eller prøver at snyde jer!
På denne tur har I mulighed for at opleve naturen i Fruens Bøge, og ikke mindst dens landmærker på en helt ny og anderledes måde alt imens I løser gåden bag Theodors Hemmelige Guldskat. Det er den perfekte anledning til at opleve naturen, nyde hinanden selskab og få en god og anderledes oplevelse på Aafartens turbåd.
Når bådturen starter, får I udleveret et kort som viser jer, hvor opgaverne er placeret. Kortet vil samtidig guide jer gennem det smukke område omkring Fruens Bøge alt imens opgaverne fortæller om de landmærker I skal se. Opgaverne består af puslespil og gåder, som er forholdsvis nemme at løse således at de mindste også kan deltage fuldt ud. Hvis I knækker koden inden tiden rinder ud, vil jeres børn få en lille præmie, når de står af båden i Munke Mose.
Vi glæder os til at udforske mysteriet med jer!
Praktisk info:
I 2022 er det er muligt at deltage i skattejagten Theodors Hemmelige Guldskat første gang d. 13. Maj 2022. Herefter sejler vi følgende datoer:
- Søndag d. 26. Juni 2022
- Hver mandag-fredag fra 1. juli – 5. august
- Lørdag d. 13. August 2022
- Lørdag d. 20. August 2022
- Lørdag. d. 27. August 2022
- Lørdag d. 15. Oktober til og med lørdag d. 22. oktober 2022
Der er afgang fra Munke Mose kl 14, og man bliver sejlet tilbage til Munke Mose igen. Turen varer 2 timer.
Sørg for at komme i god tid, og senest 15 minutter før afgang. Båden sejler præcist kl 14, og er tilbage klokken 16.
Vejledende alder: 4 – 11 år
Pris:
Børn: 99 kroner.
Voksne: 129 kroner.
Det er også muligt at købe en familiebillet til to voksne og to børn, til 399 kroner.
Såfremt man ønsker ekstra børne- eller voksenbilletter, udover familiebilletten, skal de købes som ekstra.
Book jeres tur med Theodors Hemmelige Guldskat allerede nu på dette billetlink!