TILBAGE

Fynske Øl vol. II

Hvordan er fynske  øl anderledes end alle andre øl? Det er måske ikke et spørgsmål du stiller dig selv særligt ofte men ikke desto mindre synes vi at det er en fantastisk undskyldning for at lære nye øl at kende og udvide øl-horisonten.

I 2019 var der rift om biletterne, og vi måtte melde udsolgt – så derfor gentager vi successen i 2020!

Lokalformand for DØE Klaus Rehkoppf og Jesper Larsen fra Theodor Schiøtz Brewing Co giver deres bud og guider dig samtidig ind i det fynske øl-mekka. Der findes nemlig et hav lækre bryggerier på Fyn, blandt andet kan nævnes bryggerier fra Refsvindinge, Midtfyns Bryghus og Ørbæk. Vi lover et bredt udvalg af smagsprøver – både nogle du måske kender men også nogle helt nye.

Det bliver en spændende samtale om det helt særlige ved de fynske øl, og du får selvfølgelig lov til at smage på det hele. Tag med på åen og få udvidet din øl-horisont – måske finder du endda din nye yndlingsøl.

Vi mødes 15 minutter før afgang ved Odense Aafarts billetsalg på Filosofgangen 30B, 5000 Odense C. Turen varer ca. 1,5 time.

Hos Odense Aafart holder vi et kæmpe udvalg af smagninger – både spiselige men også drikkelse. I forlængelse af denne smagning med fynske øl har vi to andre øl smagninger på programmet også. Du kan læse om Beerbattle og Stærk, stærkere og stærkest ved at klikke på navnet her i teksten. Begge events er for øl-elskerne og vi glæder os til at se jer til Fynske Øl vol. II eller en af de andre smagninger i løbet af sommeren.

Hvornår

kl. 19:00- 21:30
d. 28/08/2020

Sted

Filosofgangen 30B,
5000 Odense C.

Pris

199,-

Gå til begivenhed køb billet her

Se også