Musik på Åen

Musik på Åen er et nyt koncept, hvor du over 6 lørdage i sommeren kan opleve musik i en helt unik stemning på åen. I år får vi besøg af bluesbandet Harpin' Wolf & The Black Sheep, John Mogensen Jam, Johnny Madsen Jam samt Kristian og De Gule Enker - 'En hyldest til Larsen og Gasolin’. 

Læn dig tilbage og nyd den smukke tur og syng med på de mange kendte danske sange. Vi garanterer for den gode stemning.  

Hør musik hver lørdag i sommerferien

Hver lørdag i perioden d. 6. juli til 10. august er der Musik på Åen på afgangene fra Munke Mose kl. 12, 13 og 14, hvor musikerne spiller under hele turen.  


Johnny Madsen Jam - lørdag d. 6. juli og lørdag d. 20. juli

Køb billet til Johnny Madsen Jam her

Johnny Madsen Jam er en hyldest til en ægte, vestjysk rock'n'roller. Johnny Madsen Jam fortolker Johnny Madsens sange med dyb respekt for originalen og med den nerve og sjæl, sangene fortjener. Johnny Madsen Jam spiller numre fra hele Johnny Madsens bagkatalog såsom ”Færgemanden”, ”Udenfor Sæsonen”, ”One Man Band”, ”Havanna” og ”Johnny The Blues” – men også ukendte perler har fået plads på sætlisten. Det er showtime, hver gang Johnny Madsen Jam går på scenen, og spilleglæden er smittende, lead vokalen er rigtig tæt på originalen, bassen ligger, hvor den skal og selv de små uundværlige anekdoter er på plads.

Johnny Madsen Jam består af:
Mogens Mortensen, guitar og sang
Jesper Nordam, bas og kor


John Mogensen Jam - lørdag d. 13. juli 

Præsenteres i samarbejde med Sydbank

Køb billet til John Mogensen Jam her

Nu har du mulighed for at opleve John Mogensen Jam, der med mere end 1000 spillejob bag sig er klar til at spille live på Odense Å. Bandet går meget op i at genskabe det kendte lydbillede og forsangeren ligner med sit store flotte fuldskæg og røde seler John Mogensen selv. De største John Mogensens hits ”2 mennesker på en strand”, ”Ensomhedens gade nr. 9”, ”Så længe jeg lever” og mange andre er alle at finde på sætlisten. Det er derfor med ånd og sjæl, at bandet vil spille op til fest og fællessang og hylde vores alle sammen, John Mogensen.


John Mogensen Jam består af:

Tommy "Rosie": Forsanger
Martin "Thor": Trommeslager
Poul "Præsident": Keyboard
Ole "undskyld jeg forstyrrer": Bas

Kristian og De Gule Enker - "En hyldest til Larsen og Gasolin" 

Præsenteres i samarbejde med Albani

Køb billet til Kristian og De Gule Enker her

Lørdag d. 27. juli og lørdag d. 10. august

Med forsangeren Kristians helt naturlige og autentiske Kim Larsen stemme leverer Kristian og De Gule Enker – ”En hyldest til Larsen og Gasolin’” en kavalkade af Larsen & Gasolin' sange. Bandet sætter en ære i at krydre de originale album udgaver med det bedste fra Gasolin' & Larsens egne Live versioner.

Udover de let genkendelige sange fra Kim Larsens poetiske håndflade, skriver bandet også sine egne sange i samme smukke og poetiske stil - så man næsten skulle tro, de kom fra mesteren selv. Du får derfor en musikalsk og stemningsfyldt oplevelse ud over det sædvanlige. 

KRISTIAN & DE GULE ENKER består af:
Kristian Hansen: Vokal & Guitar
Mads Peder Nielsen: Leadguitar
Mogens Thomsen: Bas & Kor
Torben Rasmussen: Trommer & Kor

Harpin' Wolf & The Black Sheep - lørdag d. 3. august

Præsenteres i samarbejde med Sydbank

Køb billet til Harpin' Wolf & The Black Sheep her


4-mands bandet Harpin' Wolf & The Black Sheep spiller med sjæl og nerve Rhythm and Blues, og leverer et liveshow, der hele vejen igennem involverer publikum i musikoplevelsen. Siden bandet blev komplet tilbage i 2006, har Harpin' Wolf med sin mundharpe, vokal og det sejt swingende band, The Black Sheep, med deres skarpe og veloplagte show hjemsøgt værtshuse, spillesteder og festivaler.
Bandet har spillet support til Blues Brothers Souvenir Show i 2011 og 2014, Billy Cross Band i 2012 og Nikki Hill Band i 2016. I 2012 deltog de i Danish Blues Challenge arrangeret af Jysk Blues Netværk i Horsens.

Harpin’ Wolf & The Black Sheep består af:
Claus ”Harpin’ Wolf” Trohl: (Vokal, Mundharpe)
Niels "NP" Pedersen: (Guitar, Percussion)
Michael ”LeftFoot” Larsen: (Trommer, Percussion)
Claus ”SloMo” Mortensen: (Bas, Percussion)


Praktiske oplysninger om Musik på Åen

Prisen for hele herligheden (tur-retur) er 135 kr. pr. person.

Øl, vand og vin kan købes i kiosken, inden du stiger på båden, og det er også muligt at købe drikkevarer ombord. Egne drikkevarer og mad må ikke medbringes på musikturene.

Musik på Åen er meget populært, så vi anbefaler, at du køber billetter i god tid. På spilledagen sælges resterende billetter i kiosken efter først til mølle-princippet. Købte billetter refunderes ikke.

Musik-båden stopper ikke ved Zoologisk Have.

Båden sejler retur til Munke Mose én gang i timen, hver halve time. Kl. 12.30, 13.30, 14.30, 15.30, 16.30 og 17.30 

Fra klokken 14-17 i samme periode er der Jazz på Carlslund. En oplagt mulighed for at få musikken endnu mere ind under huden og forlænge oplevelsen. Se mere på Carlslunds hjemmeside. 

 

 

Vind billetter til Aafarten - klik her

Vind billetter til Aafarten

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i lodtrækningen

om fribilletter.


Hver måned trækker vi lod om 1 x 4 fribilletter til en tur

med Aafarten blandt modtagerne af vores nyhedsmail.



Luk