TILBAGE

Stærk, Stærkere, Stærkest!

Stærk, stærkere, stærkest – er du mon klar til at udfordre dine smagsløg? 🍻

Vi har endelig fået fastlagt vores nye dato d. 26 juni til eventet og glæder os til en dejlig sejltur på en varm sommerdag.
Det er ikke kun farve og smag, der kan variere kraftigt ved øl – også alkoholprocenten kan svinge fra de helt alkoholfrie øl og op til de mere hårdtslående varianter på over 10%. Denne ølsmagning bliver afholdt af Ølsommelier Jakob Højager Romby, og vi holder os fra det alkoholfrie og fokuserer i stedet på de stærke øl.

Vi starter smagningen med den ’lette’ giraf-øl, og fortsætter til vi når den tunge imperial stout, så du må nok hellere lade bilen stå, hvis du vil med en tur ind i de stærke øls univers. Vi lover, at dine smagsløg vil elske dig efter denne oplevelse.

Øl er meget mere end bare dét du drikker i baren med vennerne og det er lige præcis hvad Ølsommelier Jakob Højager Romby vil fortælle os om til denne smagning. Uddannelsen som ølsommelier åbnede en helt nye muligheder for Jakob, muligheder der skulle opleves og øl der skulle nydes fuldt ud. Det har han gjort de sidste 3 år med mere end 150 ølsmagninger for selskaber imellem 15 – 500 personer ad gangen. Jakob er dedikeret, dygtig og han er, som nævnt,  ølsommelier og elsker, at hans hobby er med et indbygget job i. Vi lover, at I vil få den mest dedikerede ekspert med på denne tur.

Praktisk information:

Vi mødes 15 minutter før afgang ved Odense Aafarts billetsalg på Filosofgangen 30B, 5000 Odense C. Turen varer ca. 1,5 time. Billetten koster 199 kroner og kan købes online ved at følge linket til højre.

Vi afholder også andre smagninger med øl, hvis det kunne have interesse: Ølsmagning: Beerbattle på Åen og Fynske Øl vol. II

Hvornår

kl. 19:00- 21:00
d. 26/06/2020

Sted

Filosofgangen 30B,
5000 Odense C.

Pris

199,-

Gå til begivenhed køb billet her

Se også