KATEGORIER
5 forskellige sommerferie oplevelser på Fyn
Mangler I inspiration til sommerferieoplevelser på Fyn? Så kan I opleve mange spændende oplevelser og besøge mange attraktioner. I dette blogindlæg har vi samlet 5 forskellige sommerferieoplevelser, som I kan opleve på Fyn. Idéerne er til sommerferieoplevelser er til forskellige aldersgrupper.
Tag på skattejagt

Foto: Odense Aafart
Hvis I mangler en anderledes sommerferieoplevelse på Fyn, for hele familien, er det oplagt at tage på skattejagten Theodors hemmelige guldskat. I tager turbåden fra Munke Mose og selve skattejagten starter, når I er ankommet til Fruens Bøge. Det er muligt at tage på skattejagt både i weekender, ferier og helligdage fra 5. juni frem til den 16. august 2021. Skattejagten er beregnet til børn i alderen 4 – 11 år og har en varighed på cirka en time.
Vandcykel eller kano

Foto: Odense Aafart
Hvis I kan lide at være aktive i sommerferien, er det også muligt at leje en kano eller en vandcykel fra Odense Aafart. Hvis I lejer en kano, kan I vælge mellem fire forskellige ruter, der alle har forskellige sværhedsgrader. I kan læse mere om dette på Odense Aafarts Kanoudlejnings hjemmeside.
Det er også muligt at leje en vandcykel. Her kan I medbringe egen picnickurv og spise den ombord omringet af Odense Ås smukke natur. Når I lejer en vandcykel eller en kano, tager i turen i eget tempo. Det er en sand sommerferieoplevelse at cykle eller padle i Odense smukke, fantastiske og eventyrlige å.
Den Fynske Landsby

Foto: Den Fynske Landsby
I kan også bruge sommerferien på at rejse tilbage i tiden. Tag hele familien med på en rejse tilbage til 1800-tallet. Hos Den Fynske Landsby oplever i, hvordan det var at leve i H.C. Andersens tid. Selve museet består af en række gårde og huse, der har stået rundt omkring på Fyn og øerne. Den Fynske Landsby har løbende forskellige aktiviteter og arrangementer i landsbyen.
Odins Odense

Foto: Andreas Bastiansen/Visit Odense
Hos Odins Odense kan du tage familien tilbage til dengang, hvor jernalderen blev afløst af vikingetiden. I kan også besøge den levende landsby, hvor I kan se forskellige aktiviteter fra cirka 500 år før og til cirka 1100 år efter Kristus. Dette er en sommerferieoplevelse, der vil noget.
Zoo

Foto: Odense Zoo
Odense Zoo er en oplagt sommerferieoplevelse. Odense Zoo er en hyggelig zoologisk have med mange forskellige dyr fra hele verden. Det er muligt at tage en turbåd fra Munke Mose og til Odense Zoo. Efter besøget er det muligt at tage turbåden tilbage til Munke Mose igen.