Skrevet d. 28. marts 2019

Den 1. april kommer bådene i vandet: Aafarten er klar til ny eventyrlig sæson

Hvornår ved vi, at det er blevet forår? Det gør vi, når Odense Aafart igen lægger bådene i vandet d. 1. april. Det er nemlig et tegn på, at sæsonen er lige rundt om hjørnet, og vi igen kan komme ude og sejle i de stemningsfyldte turbåde langs Odenses grønne Å.

Aafarten er for både store og små

Vinterhalvåret er endelig forbi, og for Odense Aafart er den ikke blevet brugt på langs. For mens vi venter på, at Aafarten igen åbner op til foråret, så bruges vintermånederne på at forberede den kommende sæson. Bådene skal tjekkes, så de er godkendte til at sejle alle de glade odenseanere op og ned ad åen, nye og gamle medarbejdere skal forberede en ny sæson i kiosken, nye events skal opfindes og gamle skal forbedres, så der hvert år er noget nyt at opleve ved Aafarten. ”Det er vigtigt, at folk kan komme her for at skabe traditioner med deres familie og venner, som de gør med f.eks. Opera På Åen og Eventyr på Åen. Aafarten er for alle, både store og små”, siger Morten Skytte, ejer og indehaver af Odense Aafart. Som Aafartens slogan også indikerer, så er åen er sted for eventyrlige oplevelser og traditioner. Og det får vi også i år. Ligesom de forgangne år, vil der være genkendelige events på programmet som Opera På Åen, som i samarbejde med Den Fynske Opera opfører store og klassiske numre fra operaens verden på åen d. 25. august. Du vil også kunne opleve Eventyr På Åen, Det Store Kagebord, og en masse lækre smagninger af både vin, øl og bobler. Som noget nyt i år er Jazz På Åen blevet skiftet ud med Musik på Åen, hvor der vil blive spillet musik ombord på turbådene med sange fra mest Danmarks folkekære musikere, som Kim Larsen, John Mogensen, og Johnny Madsen. Aafarten har arrangementer, som samler hele familien.

Kom og se den flyvende landgang

1. april kommer de gamle turbåde tilbage i åen, og det er noget af et syn, når bådene løftes med kran og ud strygende henover vandet, hvor de hører til. Det er åbent for alle at komme forbi og se bådene komme i vandet mandag d. 1. april, så tag familien og venner under armen og vær med til ønske Aafarten en god sæson, når vi åbner for første sejltur i påsken lørdag d. 13. april.

Se også