Fritidsjob Odense Aafart
Skrevet d. 20. januar 2021

Fritidsjob? Vi søger ungarbejdere til kiosken til sæsonen 2021

Mangler du et fritidsjob, så se her!

Siden 1882 har Aafarten sejlet på Odense å, og må i den grad siges at være en integreret del af Odenses identitet. Vi er i dag derfor også blandt Odenses største turistattraktioner.

Du finder næppe en mere naturskøn arbejdsplads. ’Aafart ånden’ er vores udtryk for den helt specielle ånd vi har blandt vores medarbejdere. Det betyder noget at arbejde i en virksomhed, som har over 100 års historie i Odense med at skabe mindeværdige oplevelser for glade turister. Det er os, de ansatte, der bærer den historie videre.

Vil du med i teamet og hjælpe os med at bære Aafart ånden videre?

Vores værdier er: tradition & fornyelse, værtskab, vi tager ansvar og vi står sammen.

Kan du efterleve vores værdier og deltage i en træningsdag for nye ansatte lørdag d. 27. marts fra kl. 9:45-16?

 

Vi forventer af dig at:

  • Du er minimum 15 og max 17 år i sæsonen.
  • Du er udadvendt, positiv, hjælpsom og kan håndtere at have travlt og stadig smile til kunderne.
  • Du har lyst til at lære en masse om at arbejde i servicefaget. Måske har du allerede erfaring du kan bygge videre på.
  • Du har mod på at:
    • Udleje og rengøre vandcykler dagligt
    • Lave og sælge is, kaffe og kioskvarer.
    • Fylde varer op og gøre rent og rydde op både i kiosken og udenfor.
  • Du kan arbejde 1 – 2 eftermiddage om ugen i skoleperioderne, senest fra kl 15.00 og ca. hver anden weekend. I sommerferien kan du max holde 1 uges ferie, som er planlagt før du bliver ansat. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 9.00 til 21.00
  • Har du sabbatår, kan du arbejde på hverdage fra april til sommerferien slutter.

 

Du får:

  • En vagtplan for hele sæsonen inden første åbningsdag, så du kender alle dine arbejdsdage. Vi tager højde for max 1 uges planlagt ferie og fridage til andet, som vi kender før 1. april.
  • Gode kollegaer, erfaring med servicefaget, en masse sjove timer og nye venner.
  • Løn, flere forskellige personalegoder og et par hyggelige sammenkomster med kollegaerne.

 

Vi har følgende krav til dig:

Du og dine forældre skal være indstillede på, at du ikke bare kan aflyse en planlagt vagt eller få ferie på andre tidspunkter end dem du har oplyst inden 1. april. Eksamener og sygdom er selvfølgelig undtaget.  Du må gerne bytte din vagt, men kan ingen af dine kollegaer tage den, så møder du som planlagt.

Kunne du tænke dig at være en del af vores team, så send din ansøgning til eva@aafart.dk. Skriv gerne hvad du har prøvet at arbejde med indtil nu.

Ansøgningsfristen er 26. februar og samtaler bliver holdt i uge 9 og 10. Skriv gerne tidspunkter du kan.

 

Glæder mig til at høre fra dig

Eva Pasgaard

Direktør, Odense Aafart

Se også