KATEGORIER

19. august 2022

Odense Aafart er klar med nyt grønt initiativ – ”Hov, du glemte noget!”

Efter en skøn sommer fyldt med aktiviteter og arrangementer på Odense Å, tager Odense Aafart initiativ for at bekæmpe affald i naturen, nemlig kano-affaldsindsamling.

De fleste har sikkert set en øldåse eller to flyde rundt i Odense Å. Det er desværre ikke et sjældent syn, og affald i naturen er for nogle blevet en vanesag i løbet af sommerens varme måneder.

Hos Odense Aafart vil vi gerne være med til at lave om på dette. Vi mener nemlig, at vi alle har et fælles ansvar, når det kommer til at passe på vores natur, vores å og dyrene der bor heri. Vi skal alle blive bedre til at smide affald ud i de rette affaldscontainere, og minde andre om at samle op efter dem selv – “Hov, du glemte noget!”.

Grøn idé

Som initiativ til at rense Odense Å i fællesskab, står Odense Aafart klar med kanoer, fiskenet, en konkurrence og en grøn idé!

I 3 uger bliver 5 kanoer dagligt stillet til rådighed, som du GRATIS kan booke for én dag, så længe du undervejs indsamler forbigående affald. Og for at gøre det endnu bedre, så kan du deltage i en konkurrence om et årskort til turbåden!

For at deltage i konkurrencen skal I tage et billede af jer selv og det skrald I har indsamlet og poste det på Instagram med #OdenseAafartGrøn, og så udtrækker vi en heldig vinder.

Om kano affaldsindsamling:

  • Pris: Det er gratis – der tages forbehold for udsolgte dage
  • Hvor: Sdr. Boulevard 46, 5000 Odense C (fra Å-stien – By-Ruten*)
  • Varighed: 3 uger kl. 9-18 (d. 22. august 2022 tom. d. 11. september 2022)
  • Antal deltagere: 3 personer pr kano – eller 2 voksne og 2 mindre børn på max 35 kg
  • Booking: Kontakt eva@aafart.dk
  • Der bliver stillet 5 gratis kanoer til rådighed om dagen – Booking går efter først til mølle-princippet
  • Du får udleveret redningsveste, fiskenet, affaldsposer og 1 kano pr. booking
  • Præmie: Vi trækker lod blandt alle indsamlere og vinderkanoen vinder årskort til Odense Aafarts turbåd til op til 3 deltagere

Idéen bagved konkurrencen kommer efter afholdelsen af et af årets mest populære sommerbegivenheder, Øl-Fart. Som mange nok har læst, så har den ellers sjove og begivenhedsrige sejltur resulteret i store mængder af affald i åen. Tonsvis af øldåser, gummibåde og plastik blev efterladt i og omkring Odense Å. Det meste skrald i overfladen er blevet fjernet, men der ligger desværre stadig meget skrald på bunden af åen.
For at skabe fællesskab omkring rengøringen af Odense Å stilles gratis kanoer til rådighed, så alle kan være med!

*Læs mere om ruten her: https://www.aafartenskanoudlejning.dk/odense-aafart-kanoudlejning-by-ruten/ *