Vi søger voksenmedarbejdere
Skrevet d. 3. februar 2020

Vi søger voksenmedarbejdere til kiosken

Vi søger voksenmedarbejdere til kiosken til sæson 2020

Siden 1882 har Aafarten sejlet på Odense å, og må i den grad siges at være en integreret del af Odenses identitet. Vi er i dag derfor også blandt Odenses største turistattraktioner, og lige nu søger vi en række voksenmedarbejdere til vores kiosk og billetsalg.

Du finder næppe en mere naturskøn arbejdsplads. ’Aafart ånden’ er vores udtryk for den helt specielle ånd vi har blandt vores medarbejdere. Det betyder noget at arbejde i en virksomhed, som har en over 100 år lang historie i Odense med at skabe mindeværdige oplevelser for glade turister. Det er os, de ansatte, der bærer den historie videre.

Vil du med i teamet og hjælpe os med at bære Aafart ånden videre?

Vores værdier er: Nærvær, Troværdighed, Respekt, Gode kundeoplevelser og Teamspirit.

Vil du efterleve vores værdier og kan du deltage i en træningsdag for nye ansatte lørdag d. 28. marts fra 9:45-16?

 

Er du mindst 21 år og er det her en beskrivelse af dig?

  • Du er udadvendt som person, som forstår at service er altafgørende for vores forretning.
  • Du kan tage ansvar. Det er naturligt for dig at tage en lederrolle, og du vil selvstændigt skulle åbne/lukke kiosken og stå i spidsen for dine yngre kollegaer.
  • Du er god til at skabe overblik og kan styre både dig selv og dine yngre kollegaer igennem de meget travle dage på en god måde.
  • Du gør dagens arbejde færdig før du går hjem, fordi det er god kollegaservice.
  • Du er indstillet på at være fleksibel og om nødvendigt aflyse andre aftaler, for at komme på arbejde hvis der er brug for det, selv om du ikke har en vagt.
  • Du har ingen fine fornemmelser, alle opgaver skal laves og du er med på det hele, også rengøringen. Har du ikke et hygiejnebevis, så tager du et, hvis vi vælger dig.
  • Du taler dansk, engelsk og evt. gerne et 3. sprog.
  • Du accepterer, at du max kan holde 1 uges ferie og at kun 1 voksen holder ferie ad gangen.

Som voksenmedarbejder får du:

  • En vagtplan for hele sommeren inden første åbningsdag, så du kender dine arbejdsdage. Vi tager max højde for 1 uges ferie og planlagte fridage til andet, som vi kender før 1 april.
  • Gode kollegaer, en masse erfaring med servicefaget, en masse sjove timer og nye venner.
  • Løn, flere forskellige personalegoder og et par hyggelige sammenkomster med kollegaerne.

 

Vi skal bruge 2 medarbejdere, som kan arbejde hverdage og weekender fra d. 4. april til og med 1. september, og så weekenderne i september. Og 4 medarbejdere, som kan arbejde eftermiddage og weekender indtil sommerferien + en masse timer i skolernes sommerferie.

Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 9.00 til 21.30. Se vores åbningstider på https://aafart.dk/praktisk-info/

Vil du være med? Så send din ansøgning til eva@aafart.dk og fortæl hvem du er og hvilken relevant arbejdserfaring du har. Har du allerede planlagt ferie, så skriv hvornår og hvor meget.

Ansøgningsfristen er 29.  februar. Samtaler bliver holdt i uge 10, skriv gerne tidspunkter du kan.

Glæder mig til at høre fra dig

Eva, Direktør

Se også