oplevelser for børn

En oplevelse for børn og hele familien

For børn: sejltur med skattejagt

Tag familien under armen, imens I drager med Odense Aafart imod Fruens Bøge Skov. Her er sket et mysterie, og vi har brug for jeres hjælp til at løse det, så Odenses borgere igen kan ånde lettet op!

Eventyr, historie, fortællinger, gåder og hjernebrud – hele pakken iklædt Odenses smukke natur omkring åen.

Når I er sejlet til Fruens Bøge Skov har I én time til at løse seks gåder og knække koden til guldskatten, forinden båden sejler jer tilbage til Munke Mose. Det er vigtigt, at I alle er opmærksomme – måske Griske Gorm lurer rundt i Fruens Bøge og leder efter de samme ledetråde som jer – eller prøver at snyde jer. I kæmper mod tiden for at finde det hemmelige kodeord!

På denne tur har I mulighed for at opleve naturen i Fruens Bøge, og ikke mindst dens landmærker på en helt ny og anderledes måde, alt imens I løser gåden bag Theodors Hemmelige Guldskat. Det er den perfekte anledning til at opleve naturen, nyde hinanden selskab og få en god og anderledes oplevelse på Aafartens turbåd.

Hvis I knækker koden inden tiden rinder ud, vil jeres børn få en lille præmie, når de står af båden i Munke Mose.

Vi glæder os til at udforske mysteriet med jer og hele familien!

Priser

Priser

Sæt pr. gruppe (vi anbefaler max 5 personer pr. sæt)
49 DKK

Varighed:
2 timer (inkl. sejltur ud og hjem. Dvs 30 minutters sejltur fra Munke Mose-Fruens Bøge, 1 times skattejagt og 30 minutters retursejlads fra Fruens Bøge-Munke Mose)

Sådan foregår det:
I kan komme på skattejagt alle dage vi sejler. I booker billetter til vores Rundtur på Odense Å og tilkøber et skattejagt-sæt. I kan købe skattejagten enten som et tilkøb online, når I booker Rundtur på Odense Å eller i vores billetsalg. Hver familie skal have 1 sæt (vi anbefaler max 5 personer pr sæt).
I får materialet udleveret i vores billetsalg inden afgang.
I skal høre en indledende historie på jeres telefoner inden inden afgang eller ombord på båden (vi anbefaler høretelefoner).
Husk at booke jeres retursejlads, så I har 1 times ophold i Fruens Bøge skov.
Når I kommer tilbage til Munke Mose afleverer I skattekortet i billetsalget, og børnene får udleveret en lille præmie.

Afgange:
I bestemmer selv hvornår I vil af sted. I booker alm. billetter til turbåden og tilkøber ‘Theodors Hemmelige Guldskat enten online eller i vores billetsalg. Husk at booke jeres retursejlads, så I har 1 times ophold i Fruens Bøge.

FAQ – Theodors Hemmelige Guldskat for børn

Her finder du svar på de mest oftestillede spørgsmål. Skulle du stadig have et spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvordan foregår det?

I booker billetter til Rundtur på Odense Å (med ophold i 1 time i Fruens Bøge) og tilkøber et sæt med skattejagt. I får materialet til skattejagten udleveret i billetsalget inden afgang.
Enten før afgang eller ombord på båden afspiller I via jeres telefoner en historie.
Vi anbefaler høretelefoner til at høre den indledende historie på.

Må vi medbringe barnevogn?

Ja, I har muighed for at tilkøbe en billet til barnevogn/klapvogn

Må man have hunde med?

Ja, hvis man mener, at den vil være tryg ved at sejle og at der er mange mennesker omkring den.

Hvor lang tid tager turen?

Theodors Hemmelige Guldskat tager 2 timer i alt. I sejler ca. 30 minutter fra Munke mose til Fruens Bøge. Ombord hører I historien om Theodor og den hemmelige guldskat. Herefter stiger I af i Fruens Bøge, og I har her 1 time til at løse alle opgaver. Herefter sejler båden retur til Munke Mose.

Må man medbringe egne drikkevarer og mad?

Ja, I er velkomne til at tage med og drikkevarer med til turen. I kan også handle i vores kiosk inden afgang.

Må man ryge ombord på turbådene?

Nej, det må man ikke.

Hvor kan man parkere sin bil?

Der er et p-hus lige overfor Aafarten, se evt. kort over området her