Skal sammenholdet styrkes på en spændende og anderledes måde, så tag kollegerne med Mystery Tour med Odense Aafart.

Har får I muligheden for at løse mysterier og gåder sammen i en hæsblæsende jagt på sandheden, hvor vi tager det bedste fra teambuilding, Escape Rooms og gådejagt og kombinerer det med en idyllisk sejltur.

 

Mystery Tours med Odense Aafart er en skøn cocktail af sammenhold, konkurrence og en tur ind i Odenses fantastiske og dramatiske historie. Det er intelligent underholdning og skræddersyet teambuilding for både små og store virksomheder, hvor I skal bruge jeres hoveder og vise jeres evner til at samarbejde.

Vi tilbyder to forskellige Mystery Tours

Varighed: 3 timer

Pris: Grundpris 2499 kr + Pris pr. person: 269 kr

Antal deltagere: 10-100

Velegnet for grupper

I bestemmer selv dato og tidspunkt

Mordet i Fruens Bøge

Løs mordmysteriet med kollegaerne

Vil du med en tur tilbage til de farverige 70’ere? Og er du klar på at indtage rollen som efterforskningsenhed på en af de mest omtalte mordsager i Odenses historie – Mordet i Fruens Bøge?  Styrk jeres relationer og samarbejde, og kom med på jagten efter morderen i den uopklarede mordsag.

Det Hemmelige Broderskab

En hæsblæsende gådejagt i Odenses mysterium

Vil du for en kort stund træde ud af virkeligheden og ind i historien? Spille en rolle i et andet liv i et nervepirrende kapløb mod tiden?
Så kom med på Odense Aafarts gådejagt, hvor en af Odenses store gåder, mysteriet om Det Hemmelige broderskab i Fruens Bøge, skal løses.