Intim jazzoplevelse ombord på Odense Aafart.
Læn dig tilbage og nyd en stemningsfuld sommeraften på Odense Å, når den talentfulde Stæhr/Hasbirk Duo inviterer til en intim jazzoplevelse ombord på Odense Aafart.
Lørdag d. 8. august 2026 kl. 19.00-20.30
Med en smuk kombination af nærvær, musikalitet og improvisation fortolker duoen både elskede jazzklassikere og nyere toner. Anna Stæhrs varme og følsomme vokal går hånd i hånd med August Hasbirks elegante guitarspil, og sammen skaber de et moderne udtryk med stor respekt for jazzens traditioner.
Duoen er et spændende nyt navn på den danske jazzscene og spiller koncerter over hele landet denne sommer. Til efteråret udgiver de deres første duoalbum, men allerede nu kan du opleve dem helt tæt på, mens båden stille glider gennem de smukke omgivelser på Odense Å.
Glæd dig til 90 minutters levende musik, hyggelig stemning og en helt særlig koncertoplevelse på vandet.
Praktisk information
Eventet tager 1,5 time, og starter kl. 19.
Vi mødes 15 minutter før afgang ved Odense Aafart på Filosofgangen 30B, 5000 Odense C.
- Dato: Lørdag d. 8. august 2026
- Tid: Kl. 19.00-20.30
- Pris: 189 kr. pr. person
- Varighed: Ca. 1,5 time
- Afgang: Filosofgangen 30B, 5000 Odense C
Der kan købes øl, vin, vand og snacks ombord. Kun drikkevarer købt ved Odense Aafart må medtages ombord.
Vigtigt at vide
– Rygning er ikke tilladt ombord på båden
– Det er ikke tilladt at medbringe egen drikkelse