Oplev vores mest populære rute

Perfekt til nybegyndere

By-Ruten

Munke Mose - Skovsøen - Munke Mose

By-Ruten er vores mest populære kanorute – og det er ikke uden grund! Den er ideel for jer, der vil nyde en dag på vandet uden at skulle tænke på transport frem og tilbage.

På turen kommer I forbi Odense Zoo, hvor der ofte er mulighed for at spotte nogle af dyrene helt tæt på. I sejler også langs Langelinie, hvor de flotte gamle villaer skaber en hyggelig og charmerende stemning. Når I når frem til Engen ved Skovsøen, kan I finde et dejligt sted at slå jer ned og nyde jeres medbragte mad. Her er der fred og ro med udsigt over søen og det rislende springvand.

Trænger I til lidt sødt, kan I forkæle jer selv med en is fra Skovsøens Ishus, og der er også toiletter til rådighed ved søen.
Denne rute er en favorit blandt vores gæster – og den er især velegnet til begyndere. Åen er bred og rolig, så det er let at navigere og passere hinanden uden besvær.

Undervejs kan I møde en af Aafartens både – giv skipperen et venligt vink og træk lidt ind til siden, så båden kan passere uden problemer.

Varighed: 2-3 timer
Sværhedsgrad: ★☆☆ (Let)
munke mose kano
star
Se By-ruten fra start til slut
Videoen viser By-ruten så I kan se, hvordan ruten forløber
ticket-2
Kort: Startsted for By-ruten – kanobroen
Kortet viser den kanobro, hvor I starter jeres kanotur
note

Odense Aafarts Turbåde

Vi gør opmærksom på, at Odense Aafarts turbåde sejler på denne strækning, så I kan opleve lidt trafik på åen.

Når I møder turbådene, skal I venligst sejle ind til siden, da turbådene ikke har mulighed for det. Sejlrenden ligger nemlig midt i åen.

Praktisk info til turen

Vi har samlet de ofte stillede spørgsmål herunder for at klæde jer rigtigt godt på til jeres kommende kanotur.

Flere i Kano

Hvordan finder vi vores kano?

Jeres kano vil ligge klar på det valgte udleveringssted på det aftalte tidspunkt. Bemærk, at der især i Bellinge kan være mange kanoer, hvoraf nogle ikke tilhører os. For at undgå forveksling vil jeres kano altid være mærket med vores logo. I kanoen finder I de bestilte redningsveste samt en udleveringsseddel med jeres navn og det bestilte udstyr.

antal i kano

Hvor mange må vi være i en kano?

Kanoerne har 3 sæder og kan maksimalt rumme 3 voksne personer eller 2 voksne og 2 mindre børn (maks. 35 kg pr. barn). Det er jeres ansvar at vurdere, om jeres børn kan dele midtersædet. For optimal stabilitet anbefales det dog, at der kun er 2 personer i kanoen, da en høj vægt kan gøre kanoen ustabil. Kanoens maksimale belastning er 400 kg, inkl. oppakning. Hunde er velkomne, men det sker på eget ansvar.

musik ikon

Må man have musik med i en kano?

Vi anbefaler man ikke tager diverse musikanlæg med på kanotur. Det hører ikke til i skoven og naturen. Soundboxe er ikke tilladt i kanoer. Respekter det og andre gæster.

Vær opmærksom på, at af hensyn til naboer ikke må afspilles musik på afleveringsstedet i Munke Mose. 

redningsvest ikon

Må man sejle kano uden redningsvest?

Det er lovpligtigt at medbringe redningsveste i kanoen. Der skal være en redningsvest til hver person ombord.
Husk derfor at bestille veste sammen med din kano, hvis I ikke selv medbringer egne redningsveste. 

Flere i Kano

Er bustransport muligt?

Stige Ø – Bågøgade (Odense Kommune)
Skovsøen – Fruens Bøge St.
Bellinge – Brændekildevej (Odense Kommune)/ Bellingevej (Odense Kommune)
Ejby Mølle – Ejby Møllevej (Odense Kommune)/Østerbro (Odense Kommune)

Find jeres ruter på Fynbus her.

bil ikon

Hvordan finder jeg lokationerne?

Her finder du kort over de forskellige udleverings-og afleveringssteder:

Bellinge
Skovsøen
Munke Mose (Aafartens værksted)
Ejby Mølle 
Stige Ø (Det Varme Vand)