Sejltur med live musik
Nyd skræddersyet musik ombord på Odense Aafart
Sejltur med live musik ombord på Odense Aafart
Velkommen ombord på en unik oplevelse med Odense Aafart!
Når du lejer din egen turbåd hos Odense Aafart, har du mulighed for at gøre oplevelsen endnu mere enestående med musik ombord.
Lej din egen turbåd fra Odense Aafart
Gør turen ekstra intim med jeres helt egen turbåd. Hos Odense Aafart kan du leje din egen turbåd og skabe dine egne oplevelser, skræddersyet efter jeres arrangement. Tag din familie, venner eller kolleger med og skab minder for livet.
Musik på jeres sejltur
Nyd en musikalsk sejltur. Sejlturen i sig selv er fantastisk, men med tilføjelsen af livemusik bliver det en ekstraordinær oplevelse i særklasse.
Aafarten anbefaler med glæde en række talentfulde musikere og orkestre, der konsekvent leverer fremragende præstationer og skaber en stemningsfuld atmosfære om bord.
Uanset om du foretrækker akustisk rock/pop, jazz, guitar, harmonika eller visesange, har vi noget for enhver smag.
Vores lydanlæg står til din rådighed, så du kan tilføje din egen musik og personlige præg til turen. Gør din sejltur endnu mere mindeværdig med den perfekte lydkulisse.
Sådan fungerer det
Skal du høre musik ombord, skal man leje sin egen turbåd. Priser fremgår på siden.
Kontakt os og hør om muligheden for live musik ombord. Vi står til rådighed for spørgsmål.
I er velkomne til at medbringe eget band, og vi er ligeledes behjælpelige med at anbefale lokale bands.
Vær opmærksom på, at båden skal sejle til tiden, så skal bandet bruge tid til opstilling, skal båden lejes til dette.
Priser
Priser på live musik:
Fra 2.500 kr. (afhænger af band)
Priser, leje af turbåd
Søndag-onsdag4.500 kr
Torsdag-lørdag5.200 kr
Prisen er pr. time (en udtur og en hjemtur)
Pr. efterfølgende time:
Søndag-onsdag2.250 kr
Torsdag-lørdag2.600 kr
Merpris for afhentning efter kl 19.00: 500 kr
Events med musik
Se også vores mange events med musik ombord på Odense Aafart, hvor vi løfter stemningen med liveoptrædener og skaber mindeværdige øjeblikke til dine ture, firmaarrangementer eller udflugter.
I år kan I bl.a. opleve:
Abba Trio
John Mogensen Jam
Styrbror Bagbror (danske folkehits og sømandssange)
Kristian & De Gule Enker (Kim Larsen & Gasolin)
Harpin’ Wolf & The Black Sheep (Blues)
Rockabilly Witches
Shubi.dk
Opera på Åen
Flere oplevelser for jer
Udover vores sejltur med live musik på Odense Å kan I også opleve vores Drinks Cruise, hvor smag, sejlads og festlig stemning kombineres i én samlet oplevelse.
Turen foregår på en privat turbåd og giver jer mulighed for at nyde drinks, sejlads og samvær med venner, kolleger eller familie i rolige og naturskønne omgivelser.
Drinks Cruise kan tilpasses jeres gruppe og tidspunkt, og giver en fleksibel og social oplevelse – perfekt til både små og større selskaber, som ønsker en anderledes aktivitet på Odense Å.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Denne FAQ besvarer de mest almindelige spørgsmål om Odense Aafart, sejlture på Odense Å, billetter, afstigning og praktisk information.
Skulle du stadig have et spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf 66107080 eller på odense@aafart.dk
Om Odense Aafart - Sejltur med live musik
Hvad er “Sejltur med live musik”?
Sejltur med live musik er et privat arrangement, hvor I kombinerer sejlads på Odense Å med livemusik ombord. En musiker eller et mindre band skaber stemning under sejladsen, mens I nyder omgivelserne.
Hvor længe har Odense Aafart formidlet historie på Odense Å?
Odense Aafart har sejlet på Odense Å i over 130 år og har gennem generationer formidlet byens historie og natur til både lokale og besøgende.
Er det en almindelig sejltur?
Nej. Det er en privat gruppebooking, hvor båden lejes til jeres arrangement, og hvor livemusikken er en del af oplevelsen.
Hvad gør denne oplevelse anderledes?
I får en unik kombination af natur, nærvær og musik – midt i Odense. Stemningen ombord adskiller sig markant fra traditionelle arrangementer på land.
Henvender oplevelsen sig mest til turister eller lokale?
Sejltur med live musik henvender sig primært til virksomheder, foreninger og private grupper – men er også oplagt for gæster udefra, der ønsker en anderledes oplevelse i Odense.
Rute & Stop
Hvor foregår sejladsen?
Sejladsen foregår på Odense Å på samme strækning som Aafartens øvrige private arrangementer – med afgang fra Munke Mose og sejlads mod Fruens Bøge.
Kan ruten tilpasses?
Ved private bookinger kan vi i dialog tilpasse varighed og fokus, så det passer til jeres program.
Kan man stå af undervejs?
Som udgangspunkt foregår arrangementet som en sammenhængende sejlads. Eventuelle særlige ønsker aftales på forhånd.
Kan man sejle til Den Fynske Landsby?
Ja, Odense Aafart tilbyder sejlads Fruens Bøge skov, som ligger tæt på Den Fynske Landsby. Fra Aafartens anløbsbro er der ca. 900 meters gang i den smukke bøgeskov langs åen.
Du kan derfor sejle med Odense Aafart og opleve Museet i Den Fynske Landsby, H.C. Andersen Festspillene og koncerter.
Hvor lang tid varer arrangementet?
Varigheden afhænger af, hvor længe I lejer turbåden. Musikken planlægges som en del af den aftalte sejltid.
Billetter & Booking
Hvordan booker man en sejltur med live musik?
Arrangementet bookes som en privat gruppeoplevelse via Odense Aafart. I sender en forespørgsel med ønsket dato, antal deltagere og varighed.
Hvornår er det nødvendigt at købe i forvejen?
Vinsmagning kræver forhåndsbooking. Det anbefales at booke i god tid – særligt i højsæsonen.
Kan arrangementet bruges som gave?
Ja, sejltur med live musik kan bruges som gaveoplevelse til både virksomheder og private grupper.
Praktisk information ombord
Må man have hunde med?
For private ture aftales det individuelt ved booking.
Er der toilet ombord?
Der er ikke toilet ombord på turbådene. Vi anbefaler, at du benytter toiletter inden afgang.
Kan man komme ombord på turbåden med kørestol?
Kun manuelle kørestole kan komme ned i turbåden. Der er to trin ned i bådene. Der er ikke mulighed for ramper, så det kræver et par hænder til at hjælpe dig ned af de to trin, så du er nede i båden. Så bærer vi stolen ned efterfølgende.
Rollatorer må gerne medbringes.
Må man medbringe egne drikkevarer og mad og nyde det, mens man sejler?
Ja, men ikke på ture, hvor vi sælger drikkevarer (Fx Musik på Åen). Det må ikke være til gene for andre. Vi anbefaler da, at I bestiller drikkevarer på forhånd i vores kiosk, så slipper I for besværet. Det vil være pakket og klar inden afgang.
Ved private ture kan det aftales ved booking.
Må man medbringe barnevogn?
Ved en privat tur kan barnevogne medbringes efter aftale.
Må man ryge ombord på turbådene?
Som udgangspunkt nej, medmindre andet er aftalt for private ture.
Sejler Odense Aafart i al slags vejr?
Ja, som udgangspunkt sejler Odense Aafart i al slags vejr. Bådene er overdækket og vi sejler på Odense Å på en strækning som er godt beskyttet for vind og vejr.
Oplevelsen
Er sejltur med live musik velegnet til firmaarrangementer?
Ja. Det er en populær løsning til sommerarrangementer, medarbejderpleje og kundeevents, hvor man ønsker en oplevelse ud over det sædvanlige.
Kan man kombinere med andre oplevelser samme dag?
Ja – mange kombinerer med ZOO, Den Fynske Landsby, gåture i skoven og cafebesøg.
Er det en god oplevelse til fødselsdage og jubilæer?
Ja. Live musik skaber en festlig og personlig stemning, som gør dagen ekstra mindeværdig.
Kan man opleve natur trods bysejlads?
Ja – turen fører ud af byen til skov og natur langs åen.
Er det en festlig eller afslappet oplevelse?
Det afhænger af den valgte musik og program. Oplevelsen kan tilpasses både en hyggelig, rolig stemning eller en mere festlig atmosfære.
Hvorfor vælge en sejltur med live musik på Odense Å?
Fordi I kombinerer natur, musik og fællesskab i én samlet oplevelse – i en stemningsfuld ramme midt i Odense.