clock

Varighed: 3 timer

Antal personer: 10-140

user-octagon

Teambuilding med kollegaerne

Skal sammenholdet styrkes på en spændende og anderledes måde, så tag kollegerne med Mystery Tour med Odense Aafart.

Har får I muligheden for at løse mysterier og gåder sammen i en hæsblæsende jagt på sandheden, hvor vi tager det bedste fra teambuilding, Escape Rooms og gådejagt og kombinerer det med en idyllisk sejltur.

Mystery Tours med Odense Aafart er en skøn cocktail af sammenhold, konkurrence og en tur ind i Odenses fantastiske og dramatiske historie. Det er intelligent underholdning og skræddersyet teambuilding for både små og store virksomheder, hvor I skal bruge jeres hoveder og vise jeres evner til at samarbejde.

Det Hemmelige Broderskab

Sammen med dine venner eller kolleger vil du blive sendt afsted med Aafarten fra Munke Mose, hvor det er let at lade sig drømme hen til dengang, hvor bådene kun var for byens rigeste og fineste, der skulle fragtes fra Munke Mose til de mange traktørsteder i Fruens Bøge for at drikke, feste, spise og danse.

Ingen har dog nogensinde i al denne glade vidst, at byen i århundreder har været påvirket og holdt nede af hemmelige, mørke kræfter og et broderskab af mænd, der havde helt deres egen dagsorden og værdifulde interesser i jagten på arven efter Oluf Bager.

Det skal du nu være med til at løse.

information

Sådan foregår det

Ved turens start ved Aafarten i Munke Mose får hvert hold udleveret en tablet, og mens båden sejler ud mod Fruens Bøge, bliver historien om Oluf Bager og det hemmelige broderskab fortalt og de første ledetråde præsenteret.

Herefter, ved ankomst til Fruens Bøge, starter kapløbet mod tiden om at løse mysteriet om det hemmelige broderskab. Her får I mulighed for at leve jer ind i en tid, hvor Fruens Bøge var centrum for overklassens fester og – måske – for hemmelige alliancer. I skal tænke hurtigt, lyve, optræde, samle puslespillet af ledetråde og overvinde adskillige forhindringer.

Efter et par sjove timer sejler båden retur, og vinderholdet bliver kåret. Og så er er aftenen og byen stadig åben til fortsat hygge.

Mystery Tour er det perfekte valg til en sjov eftermiddag i venners lag eller som firmaarrangement, hvor samarbejde og tålmodighed bliver sat på prøve.

note

Praktisk info & Priser

  • Vores Mystery Tour kan også bookes som gruppe- eller firmaarrangement, hvor samarbejde og tålmodighed bliver sat på prøve. Tag afsted sammen med kollegerne og se, om I kan løse alle gåderne og finde alle ledetrådene!

    • Varighed: 3 timer
    • Pris:
      Grundpris
      Søndag-onsdag: 2599 kr
      Torsdag-lørdag: 2999 kr
      + Pris pr. person: 279 kr
    • Antal deltagere: 2-140 (der betales for min. 10 personer)
    • Velegnet for grupper
    • I bestemmer selv dato og tidspunkt
     

    Vi sørger gerne for forplejning – Se vores menu HER

Galleri

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Denne FAQ besvarer de mest almindelige spørgsmål om Odense Aafart, sejlture på Odense Å, billetter, afstigning og praktisk information.
Skulle du stadig have et spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf 66107080 eller på odense@aafart.dk

Om Odense Aafart - Mystery Tours

Hvad er Mystery Tours?

Mystery Tours er en særlig temasejlads med Odense Aafart, hvor turens indhold holdes hemmeligt frem til eller under selve sejladsen. Det er en anderledes oplevelse på Odense Å, hvor overraskelsen er en del af konceptet.

Odense Aafart har sejlet på Odense Å i over 130 år og har gennem generationer formidlet byens historie og natur til både lokale og besøgende.

Nej, Mystery Tours adskiller sig fra de klassiske sejlture ved, at fokus er på overraskelsen og det særlige tema – ikke kun på ruten.

Man kan forvente en stemningsfuld og underholdende sejltur på Odense Å med et overraskelseselement. Indholdet varierer fra gang til gang og kan bestå af fx fortællinger, indslag eller særlige oplevelser ombord.

Mystery Tours henvender sig til voksne og unge, der ønsker en anderledes oplevelse på Odense Å – fx vennegrupper, par eller firmaarrangementer.

Rute & Stop

Hvor foregår sejladsen?

Sejladsen foregår på Odense Å på samme strækning som Aafartens øvrige private arrangementer – med afgang fra Munke Mose og sejlads mod Fruens Bøge. Sejladsen kan også starte fra Fruens Bøge og slutte ved Munke Mose.

Man kan læse mere om Fruens Bøge lige her

Mystery Tours gennemføres som en samlet oplevelse, og der er som udgangspunkt ikke mulighed for af- og påstigning undervejs.

Varigheden afhænger af den konkrete Mystery Tour, men følger den planlagte sejlads for arrangementet.

Billetter & Booking

Skal man købe billet på forhånd?

Ja, Mystery Tours kræver billetkøb på forhånd via Odense Aafarts hjemmeside, da der er et begrænset antal pladser.

Ja, hvis gavekortet er gyldigt til Odense Aafarts arrangementer, kan det anvendes ved booking.

Ja, Mystery Tours afholdes på udvalgte datoer og tidspunkter.

Praktisk information ombord

Må man have hunde med?

For private ture aftales det individuelt ved booking.

Der er ikke toilet ombord på turbådene. Vi anbefaler, at du benytter toiletter inden afgang.

Kun manuelle kørestole kan komme ned i turbåden. Der er to trin ned i bådene. Der er ikke mulighed for ramper, så det kræver et par hænder til at hjælpe dig ned af de to trin, så du er nede i båden. Så bærer vi stolen ned efterfølgende.
Rollatorer må gerne medbringes.

Det afhænger af den konkrete Mystery Tour. Hvis der sælges drikkevarer ombord, må egne drikkevarer ikke medbringes.

Ved en privat tur kan barnevogne medbringes efter aftale.

Som udgangspunkt nej, medmindre andet er aftalt for private ture.

Ja, som udgangspunkt sejler Odense Aafart i al slags vejr. Bådene er overdækket og vi sejler på Odense Å på en strækning som er godt beskyttet for vind og vejr. 

Oplevelsen

Er Mystery Tours egnet til firmaarrangementer?

Ja, Mystery Tours kan være en anderledes og social aktivitet for virksomheder, der ønsker en oplevelse med et twist.

Det særlige ved Mystery Tours er overraskelsesmomentet. Man ved, at man skal på en sejltur på Odense Å – men ikke præcis hvad der sker undervejs.

Nej, indhold og tema kan variere fra gang til gang. Det er netop overraskelsen og variationen, der gør konceptet særligt.

Ja, Mystery Tours er oplagt som en social aktivitet. Oplevelsen deles med de øvrige gæster ombord og skaber ofte grin, samtaler og fælles minder.

Send en forespørgsel – vi vender hurtigt tilbage